Engstengaard

Skotsk højlænderkød sælges

 

Vores skotske højlænderkød er velsmagende, magert og kolesterolfattigt fra fritgående dyr.


"Skotterne" lever et naturligt liv udendørs her på gården hele året, det sætter smag på kødet. Om sommeren græsser de på markerne og i Attemosen, om vinteren får de foderet serveret: Hø, halm og byg.

 

Højlændernes kød har et fedtindhold på kun ca. 4,5 %, hvor de fleste andre kvægracer har et fedtindhold på ca. 15,6 %.

 

Det er først og fremmest den langsomme og naturlige vækst, der gør kødet meget fedtfattigt, men dernæst har dyrene grundet deres velisolerende pels kun begrænset brug for et beskyttende fedtlag.


Et lavt kolesterolindhold på 40,9 hos højlandskvæg mod 64,3 for gennemsnittet af andre kvægracer gør ligeledes højlandskød til et fornuftigt og sundt alternativ.
 

Vores kalve slagtes når de er 24 - 30 måneder gamle. Dyrene skydes på marken, på den måde opnår vi den bedste behandling af dyret, og det bedste kød. Dyrene er ikke stressede, og slagtes i deres vante omgivelser.

 

Vil du høre mere, besøge vores besætning eller har du fået lyst til at købe kød hos os, så ring til Henning på 27 85 27 65, Connie på 26 22 03 80 - eller send en e-mail til mail@engstensgaard.dk

 

Slagter Harald Hansens efterfølger i Slangerup står for slagtning og pakning. Kødet modner ca. 14 dage i kølehus.

 

Slagteren fordeler og pakker stykker fra hele dyret, og sætter labels med indhold på poserne, alt lige klar til at blive lagt i fryseren.

 

Prisen er 85,00 kr. pr kilo inkl. moms afhentet.

 

Du kan vælge mellem 2 typer luksus-udskæringer (ingen ben):


1/4

 

= ca. 40-50 kg, består af følgende stykker: Bryst - bovstege – tværreb - tykkam - klump - osso buco - yderlår - inderlår - lårtunge - 1/2 mørbrad – tykstegsfilet - tyndstegsbøffer - højreb - cuvette eller culotte plus ca.10 kg hakket kalvekød, desuden enten hjerte/tunge/lever/ eller haler.


1/8

 

= ca. 20-25 kg. (Det er 1/2, der deles i 4 portioner, derfor får alle ikke helt de samme stykker, da de ville blive for små.) Består af: Bryst - bovsteg - tværreb - inderlår - højreb - osso buco – tyndstegsbøffer - tykkam - klump eller tyksstegsfilet - yderlår eller lårtunge - cuvette eller culotte eller 1/2 mørbrad, ca. 5 kg hakket kalvekød, desuden enten hjerte/tunge/lever eller haler.

Engstensgaard -  Attemosevej 4  -  3400 Hillerød  -  48 26 09 26  -  mail@engstensgaard.dk  -  Find vej...

Powered by ADzite CMS